Her er lidt forskellige tanker, små digte som er kommet til mig når en bestemt følelse har domineret min dag.
THIS IS JUST ME, BUT i AM
I’m the one you fear to lose, just ad much as you fear me near
I’m the monster under you bed
I’m the elephant in the room
The one referred to as; the name we do not say out loud
LIVETS LISTE
Så mange opgaver på livets liste
Så mange krav
Så mange håb
Håb sat til mig
Håb jeg ikke kan indfri
Et pres
Der ligger tungt på mine skuldre
Har lyst at løbe
Ikke at kigge mig tilbage
Måske Tornerose selv byggede den tjørnehæk for at være i fred
Måske Snehvides mor ikke ønskede at gøre hende ondt
Men at Snehvide i stedet løb fra ansvaret der hører med til livet
Måske Rapunsel selv låste sig inde i tårnet og smed nøglen væk
Måske hun blev svigtet og såret og valgte at trække sig tilbage
Måske er de eventyr vi drømmer om
De eventyr vi er opvokset med
En anden side af den virkelighed hvorfra de kom
NNJ 15.07.2010
lIVETS LÆNKER
Vi er alle bundet af lænker i livet
Hård er dagen disse lænker mærkes
Hårdere er dagen man indser
At det er en selv, der låste og smed nøglerne væk
NNJ 15.07.2010
EN SOM BETYDER NOGET
Nogle mennesker kan man have kendt en livstid
Men aldrig kommet tæt
Andre kan man møde med et blik
Og i samme øjeblik
Har du aldrig følt dig tættere på nogen anden
En som tager ensomheden væk
En som ikke behøver spørge hvordan du har det
De ved det allerede
En som forstår dig når du siger
Du ved hvordan det er
De ved det bare
De forstår det bare
THE FORBIDDEN FEELING
I know I shouldn’t
But I do
I miss you
I barely know you
But you feel so close
Is scares me
I’m afraid
That I should be afraid
Afraid of what’s going on
We are just friends
Close friends
Really close
Isn’t that alright?
tirsdag den 27. juli 2010
onsdag den 14. juli 2010
The X - Factor
Jeg var sammen med en veninde forleden hvor snakken, som altid, kom godt omkring. Somme tider kan snakken ende på en x kæreste - noget der skete mens man var sammen eller efter.
Det er desværre de færreste jeg kender som stadig har et forhold til deres x kæreste, dette gælder også mig selv. Møder jeg en x kæreste i byen stopper jeg for det meste op og snakker lidt - den klassiske - hvordan har du det og hvad går du og laver ? Men det er også det.
Hvorfor er vi ikke bedre til at være venner med vores x? Personligt mener jeg ikke, ihvertfald jeg selv, kan være venner med en x ige umiddelbart efter forholdet er slut, der har man brug for luft og afstand. Men når der er gået et stykke tid burde man kunne genoptage kontakten lidt. Udover den kæreste man mister ved et brud, mister man ofte mere end bare ham, den fælles vennekreds og hans familie. Et fællesskab man før var med i fortsætter mens man selv står udenfor. Det ærger mig at man ikke længere ved hvordan disse mennesker har det og man kan savne deres selskab.
Når man slår op og går fra hinanden, hvor bliver kærligheden så af? Hvordan kan man gå rundt om hinanden i byen og pludselig være som fremmede? En man engang har været så tæt på og som har været ens bedste ven, kan man pludselig ikke være naturlig sammen med. Når man møder en udfordring i sit liv, ville det måske være dejligt at man stadig havde den ven at gå til, efter at have været sammen flere år hvor man har støttet hinanden kan dette mangle.
De fleste beskriver deres kæreste som om han/hun også er deres bedste ven, men hvor bliver denne bedste-ven-egenskab så af når vi går fra hinanden? Forsvinder ud i den blå luft?
Udover de til tider uforklarelige grunde der kan ligge imellem sig, som grunden til at et venskab ikke kan foregå, ligger også sådan noget som den nye kæreste.
Ens x kærestes næste kæreste vil man ofte føle sig lidt målt op med, og hun vil garanteret føle det på samme måde. denne nye kæreste kan yderligere vanskeliggøre ønsket om et venskab til sin x. Hvis man præsenterer sin nye kæreste for sin x i byen uden at nævne at det er sin x vil han sandsynligvis hilse pænt, man nævner man ordet X kommer der spændinger i luften.
Selv vil vi nok gøre det samme. Det er sjældent vi selv bliver venner med vores kærestes x, ofte fungerer xen bare som målestok, og hun skal helst ikke være kønnere end en selv.
Jeg håber ikke mulighederne for at kunne være venner med ens x kæreste er helt umulige, men det er noget der kan give stof til eftertanke.
Held og lykke til alle jer derude :)
Det er desværre de færreste jeg kender som stadig har et forhold til deres x kæreste, dette gælder også mig selv. Møder jeg en x kæreste i byen stopper jeg for det meste op og snakker lidt - den klassiske - hvordan har du det og hvad går du og laver ? Men det er også det.
Hvorfor er vi ikke bedre til at være venner med vores x? Personligt mener jeg ikke, ihvertfald jeg selv, kan være venner med en x ige umiddelbart efter forholdet er slut, der har man brug for luft og afstand. Men når der er gået et stykke tid burde man kunne genoptage kontakten lidt. Udover den kæreste man mister ved et brud, mister man ofte mere end bare ham, den fælles vennekreds og hans familie. Et fællesskab man før var med i fortsætter mens man selv står udenfor. Det ærger mig at man ikke længere ved hvordan disse mennesker har det og man kan savne deres selskab.
Når man slår op og går fra hinanden, hvor bliver kærligheden så af? Hvordan kan man gå rundt om hinanden i byen og pludselig være som fremmede? En man engang har været så tæt på og som har været ens bedste ven, kan man pludselig ikke være naturlig sammen med. Når man møder en udfordring i sit liv, ville det måske være dejligt at man stadig havde den ven at gå til, efter at have været sammen flere år hvor man har støttet hinanden kan dette mangle.
De fleste beskriver deres kæreste som om han/hun også er deres bedste ven, men hvor bliver denne bedste-ven-egenskab så af når vi går fra hinanden? Forsvinder ud i den blå luft?
Udover de til tider uforklarelige grunde der kan ligge imellem sig, som grunden til at et venskab ikke kan foregå, ligger også sådan noget som den nye kæreste.
Ens x kærestes næste kæreste vil man ofte føle sig lidt målt op med, og hun vil garanteret føle det på samme måde. denne nye kæreste kan yderligere vanskeliggøre ønsket om et venskab til sin x. Hvis man præsenterer sin nye kæreste for sin x i byen uden at nævne at det er sin x vil han sandsynligvis hilse pænt, man nævner man ordet X kommer der spændinger i luften.
Selv vil vi nok gøre det samme. Det er sjældent vi selv bliver venner med vores kærestes x, ofte fungerer xen bare som målestok, og hun skal helst ikke være kønnere end en selv.
Jeg håber ikke mulighederne for at kunne være venner med ens x kæreste er helt umulige, men det er noget der kan give stof til eftertanke.
Held og lykke til alle jer derude :)
torsdag den 8. juli 2010
Hvor godt kender vi dem omkring os? Og hvor meget betyder vores civilstatus for vores venskaber?
Vi er alle, i større eller mindre omfang, omringet af mennesker. Familie, venner, bekendte, medstuderende, kollegaer, naboer osv. Nogle er vi tættere på end andre, nogle kender vi så godt som os selv, og andre ved præsic hvordan man har det så snart man ses. Vi tror ofte vi kender folk, men pludselig sker der noget der får sig til at spørge sig selv, hvor godt kender vi dem omkring os?
Mange ting kan få os til at genoverveje vores kendskab til dem omkring os. En veninde kan få fast kæreste og dermed sige farvel til bylivet og andre ting. En anden veninde kan blive single og ændre livsstil der igennem. en kæreste man har haft i flere år og været bedste venner med, kan blive en xkæreste hvorved han pludselig kan opleves som en fremmed. Ens forældre kan blive skilt, hvorefter man ser begge parter i et nyt lys. En tragedie eller et mirakel i ens liv kan vise nye sider.
Jeg har i mange år haft en god veninde, hende jeg altid gik til når jeg havde noget der lå mig på skulderne. Denne veninde snakker jeg nu sjældent med, dette er ikke noget der har stået på længe, og håber også det vender. Grunden er at hun er blevet single og derfor har fået nye prioriteter, det er blevet til en del fester og byture. Selv har jeg en kæreste jeg bor med og som jeg har været sammen med i 2 et halt år. Pludselig er vi ikke på samme side længere. jeg har mine forpligtelser hjemme - en kæreste der tager tid, et hus der skal holdes og en hund der skal luftes. dette har skabt en afstand imellem os. Jeg kan se billeder fra fester holdt i hendes lejlighed, men i stedet for at se de glade mennesker på billederne, tænker jeg kun om min indbydelse mon blev glemt i posten. Hun fester nu med mennesker som jeg ikke opfatter som de der ellers har været der for hende de sidste mange år. Dette har givet mig en del at tænke over. Jeg føler ikke længere jeg helt kender hende. Det har fået mig til at tænke over hvor meget vores civilstatus betyder for vores venskaber? Lige børn leger bedst. Men kan dette ikke forenes?
Har jeg glemt hvordan livet som single fungere? Eller har hun glemt de forpligtelser man har i et forhold?
I samme forbindelse oplever jeg at hendes nye livsstil som single, påvirker mig på flere måder. Jeg genovervejer mit eget liv på flere områder. Går jeg nu flip af en masse? HVorfor går jeg ikke i byen hver weekend og møder nye mennesker? Mister jeg min ungdom, hvor jeg burde leve livet, imens jeg har travlt med vasketøjet?
Kan ungdom og selvrealisering ikke forenes? Min drøm har altid været at bo i København, jeg elsker byens puls og de mange oplevelser. Dog bor jeg stadig i en provinsby. Jeg har altid forbundet mig selv med hippier, punkere og andre halv oprørske personligheder. I stedet kan jeg nu beskrives som en 21 med villa, vovse og volvo. Jeg frygter at vågne om som 40 årig og opdage at jeg gik glip af mit liv. På den ene side - jeg er ALLEREDE 21 - jeg skal jo snart være "rigtig voksen", på den anden side - jeg er KUN 21 - der er masser af liv tilbage.
Menneskene omkring os har stor betydning for vores liv og vi reflekterer ofte over os selv i omgivelsernes spejlbillede. Det er vigtigt at kende os selv, det kan skabe store forvirrede følelser når man kommer i tvivl om, hvorvidt man kender sig selv. Lige nu er spørgsmålet dog. Hvor godt kender vi dem omkring os?
Mange ting kan få os til at genoverveje vores kendskab til dem omkring os. En veninde kan få fast kæreste og dermed sige farvel til bylivet og andre ting. En anden veninde kan blive single og ændre livsstil der igennem. en kæreste man har haft i flere år og været bedste venner med, kan blive en xkæreste hvorved han pludselig kan opleves som en fremmed. Ens forældre kan blive skilt, hvorefter man ser begge parter i et nyt lys. En tragedie eller et mirakel i ens liv kan vise nye sider.
Jeg har i mange år haft en god veninde, hende jeg altid gik til når jeg havde noget der lå mig på skulderne. Denne veninde snakker jeg nu sjældent med, dette er ikke noget der har stået på længe, og håber også det vender. Grunden er at hun er blevet single og derfor har fået nye prioriteter, det er blevet til en del fester og byture. Selv har jeg en kæreste jeg bor med og som jeg har været sammen med i 2 et halt år. Pludselig er vi ikke på samme side længere. jeg har mine forpligtelser hjemme - en kæreste der tager tid, et hus der skal holdes og en hund der skal luftes. dette har skabt en afstand imellem os. Jeg kan se billeder fra fester holdt i hendes lejlighed, men i stedet for at se de glade mennesker på billederne, tænker jeg kun om min indbydelse mon blev glemt i posten. Hun fester nu med mennesker som jeg ikke opfatter som de der ellers har været der for hende de sidste mange år. Dette har givet mig en del at tænke over. Jeg føler ikke længere jeg helt kender hende. Det har fået mig til at tænke over hvor meget vores civilstatus betyder for vores venskaber? Lige børn leger bedst. Men kan dette ikke forenes?
Har jeg glemt hvordan livet som single fungere? Eller har hun glemt de forpligtelser man har i et forhold?
I samme forbindelse oplever jeg at hendes nye livsstil som single, påvirker mig på flere måder. Jeg genovervejer mit eget liv på flere områder. Går jeg nu flip af en masse? HVorfor går jeg ikke i byen hver weekend og møder nye mennesker? Mister jeg min ungdom, hvor jeg burde leve livet, imens jeg har travlt med vasketøjet?
Kan ungdom og selvrealisering ikke forenes? Min drøm har altid været at bo i København, jeg elsker byens puls og de mange oplevelser. Dog bor jeg stadig i en provinsby. Jeg har altid forbundet mig selv med hippier, punkere og andre halv oprørske personligheder. I stedet kan jeg nu beskrives som en 21 med villa, vovse og volvo. Jeg frygter at vågne om som 40 årig og opdage at jeg gik glip af mit liv. På den ene side - jeg er ALLEREDE 21 - jeg skal jo snart være "rigtig voksen", på den anden side - jeg er KUN 21 - der er masser af liv tilbage.
Menneskene omkring os har stor betydning for vores liv og vi reflekterer ofte over os selv i omgivelsernes spejlbillede. Det er vigtigt at kende os selv, det kan skabe store forvirrede følelser når man kommer i tvivl om, hvorvidt man kender sig selv. Lige nu er spørgsmålet dog. Hvor godt kender vi dem omkring os?
First time
There is a first time for everything - this is my blog debut and I hope You will enjoy !
Alting lyder bare bedre på engelsk, i vil derfor skulle ligge ører - øjne - til flere engelske udtryk.
Min idé med denne blog er ikke så meget at fortælle om min hverdag, familie og venner, men mere om de tanker og spekulationer der ofte kan fylde en del.
Jeg er typen der elsker at filosofere og tage dybe samtaler med mig selv og andre, om et specielt emne. Efter at have læst flere andre blogs og hørt om mine veninders, fik jeg derfor lyst til at dele mine tanker med alle jer andre derude.
Min idé er at ingen vil blive nævnt med navne, heller ikke jeg selv, når jeg fortæller om episoder og oplevelser der har givet anledning til lidt filosofi.
Dette er tænkt som en lille præsentation - appetitvækker, første rigtige indlæg kommer snart - meget snart.
Når jeg filosoferer og drømmer lidt, tænker jeg på mig selv som siddende på en lilla sky, derfor vil jeg invitere jer alle velkommen til min lilla sky, og håber mine tanker kan sætte tanker igang hos jer, eller, om ikke andet, underholde lidt :) - Enjoy :D
Alting lyder bare bedre på engelsk, i vil derfor skulle ligge ører - øjne - til flere engelske udtryk.
Min idé med denne blog er ikke så meget at fortælle om min hverdag, familie og venner, men mere om de tanker og spekulationer der ofte kan fylde en del.
Jeg er typen der elsker at filosofere og tage dybe samtaler med mig selv og andre, om et specielt emne. Efter at have læst flere andre blogs og hørt om mine veninders, fik jeg derfor lyst til at dele mine tanker med alle jer andre derude.
Min idé er at ingen vil blive nævnt med navne, heller ikke jeg selv, når jeg fortæller om episoder og oplevelser der har givet anledning til lidt filosofi.
Dette er tænkt som en lille præsentation - appetitvækker, første rigtige indlæg kommer snart - meget snart.
Når jeg filosoferer og drømmer lidt, tænker jeg på mig selv som siddende på en lilla sky, derfor vil jeg invitere jer alle velkommen til min lilla sky, og håber mine tanker kan sætte tanker igang hos jer, eller, om ikke andet, underholde lidt :) - Enjoy :D
Abonner på:
Opslag (Atom)