Hvor godt kender vi dem omkring os? Og hvor meget betyder vores civilstatus for vores venskaber?

Vi er alle, i større eller mindre omfang, omringet af mennesker. Familie, venner, bekendte, medstuderende, kollegaer, naboer osv. Nogle er vi tættere på end andre, nogle kender vi så godt som os selv, og andre ved præsic hvordan man har det så snart man ses. Vi tror ofte vi kender folk, men pludselig sker der noget der får sig til at spørge sig selv, hvor godt kender vi dem omkring os?
Mange ting kan få os til at genoverveje vores kendskab til dem omkring os. En veninde kan få fast kæreste og dermed sige farvel til bylivet og andre ting. En anden veninde kan blive single og ændre livsstil der igennem. en kæreste man har haft i flere år og været bedste venner med, kan blive en xkæreste hvorved han pludselig kan opleves som en fremmed. Ens forældre kan blive skilt, hvorefter man ser begge parter i et nyt lys. En tragedie eller et mirakel i ens liv kan vise nye sider.

Jeg har i mange år haft en god veninde, hende jeg altid gik til når jeg havde noget der lå mig på skulderne. Denne veninde snakker jeg nu sjældent med, dette er ikke noget der har stået på længe, og håber også det vender. Grunden er at hun er blevet single og derfor har fået nye prioriteter, det er blevet til en del fester og byture. Selv har jeg en kæreste jeg bor med og som jeg har været sammen med i 2 et halt år. Pludselig er vi ikke på samme side længere. jeg har mine forpligtelser hjemme - en kæreste der tager tid, et hus der skal holdes og en hund der skal luftes. dette har skabt en afstand imellem os. Jeg kan se billeder fra fester holdt i hendes lejlighed, men i stedet for at se de glade mennesker på billederne, tænker jeg kun om min indbydelse mon blev glemt i posten. Hun fester nu med mennesker som jeg ikke opfatter som de der ellers har været der for hende de sidste mange år. Dette har givet mig en del at tænke over. Jeg føler ikke længere jeg helt kender hende. Det har fået mig til at tænke over hvor meget vores civilstatus betyder for vores venskaber? Lige børn leger bedst. Men kan dette ikke forenes?
Har jeg glemt hvordan livet som single fungere? Eller har hun glemt de forpligtelser man har i et forhold?

I samme forbindelse oplever jeg at hendes nye livsstil som single, påvirker mig på flere måder. Jeg genovervejer mit eget liv på flere områder. Går jeg nu flip af en masse? HVorfor går jeg ikke i byen hver weekend og møder nye mennesker? Mister jeg min ungdom, hvor jeg burde leve livet, imens jeg har travlt med vasketøjet?
Kan ungdom og selvrealisering ikke forenes? Min drøm har altid været at bo i København, jeg elsker byens puls og de mange oplevelser. Dog bor jeg stadig i en provinsby. Jeg har altid forbundet mig selv med hippier, punkere og andre halv oprørske personligheder. I stedet kan jeg nu beskrives som en 21 med villa, vovse og volvo. Jeg frygter at vågne om som 40 årig og opdage at jeg gik glip af mit liv. På den ene side - jeg er ALLEREDE 21 - jeg skal jo snart være "rigtig voksen", på den anden side - jeg er KUN 21 - der er masser af liv tilbage.

Menneskene omkring os har stor betydning for vores liv og vi reflekterer ofte over os selv i omgivelsernes spejlbillede. Det er vigtigt at kende os selv, det kan skabe store forvirrede følelser når man kommer i tvivl om, hvorvidt man kender sig selv. Lige nu er spørgsmålet dog. Hvor godt kender vi dem omkring os?