Jeg var sammen med en veninde forleden hvor snakken, som altid, kom godt omkring. Somme tider kan snakken ende på en x kæreste - noget der skete mens man var sammen eller efter.
Det er desværre de færreste jeg kender som stadig har et forhold til deres x kæreste, dette gælder også mig selv. Møder jeg en x kæreste i byen stopper jeg for det meste op og snakker lidt - den klassiske - hvordan har du det og hvad går du og laver ? Men det er også det.
Hvorfor er vi ikke bedre til at være venner med vores x? Personligt mener jeg ikke, ihvertfald jeg selv, kan være venner med en x ige umiddelbart efter forholdet er slut, der har man brug for luft og afstand. Men når der er gået et stykke tid burde man kunne genoptage kontakten lidt. Udover den kæreste man mister ved et brud, mister man ofte mere end bare ham, den fælles vennekreds og hans familie. Et fællesskab man før var med i fortsætter mens man selv står udenfor. Det ærger mig at man ikke længere ved hvordan disse mennesker har det og man kan savne deres selskab.
Når man slår op og går fra hinanden, hvor bliver kærligheden så af? Hvordan kan man gå rundt om hinanden i byen og pludselig være som fremmede? En man engang har været så tæt på og som har været ens bedste ven, kan man pludselig ikke være naturlig sammen med. Når man møder en udfordring i sit liv, ville det måske være dejligt at man stadig havde den ven at gå til, efter at have været sammen flere år hvor man har støttet hinanden kan dette mangle.
De fleste beskriver deres kæreste som om han/hun også er deres bedste ven, men hvor bliver denne bedste-ven-egenskab så af når vi går fra hinanden? Forsvinder ud i den blå luft?
Udover de til tider uforklarelige grunde der kan ligge imellem sig, som grunden til at et venskab ikke kan foregå, ligger også sådan noget som den nye kæreste.
Ens x kærestes næste kæreste vil man ofte føle sig lidt målt op med, og hun vil garanteret føle det på samme måde. denne nye kæreste kan yderligere vanskeliggøre ønsket om et venskab til sin x. Hvis man præsenterer sin nye kæreste for sin x i byen uden at nævne at det er sin x vil han sandsynligvis hilse pænt, man nævner man ordet X kommer der spændinger i luften.
Selv vil vi nok gøre det samme. Det er sjældent vi selv bliver venner med vores kærestes x, ofte fungerer xen bare som målestok, og hun skal helst ikke være kønnere end en selv.
Jeg håber ikke mulighederne for at kunne være venner med ens x kæreste er helt umulige, men det er noget der kan give stof til eftertanke.
Held og lykke til alle jer derude :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar