Mere snak om parforhold

Samtalen
Før man blev kæreste, da man stadig bare var venner, eller hvad man så end var før, kunne man ofte fortælle veninderne om hvordan man kunne sidde oppe den halve nat og bare snakke. Sekunder blev til minutter som blev til mange timer.
Man følte virkelig at han forstod sig og at man var på bølgelængde.
Derefter bliver man kærester, tilbringer mere og mere tid sammen og kommer tættere på hinanden. Men samtidig glider man også fra hinanden, de lange dybe samtaler forsvinder og bliver til kedelige snakke om indkøb, huslige pligter og sladder om vennekredsen. Problemet opstår når man så pludselig møder en ny ven i byen eller lignende, pludselig er der igen en man kan snakke med hele natten - men er det tilladt? Er lange dybe samtaler forbeholdt nyforelskede par så løbet er kørt for resten af os? Eller kan de behov, både kvinder og mænd har, blive stillet af forskellige personer i ens liv?

Troværdigheden
Udover samtalen som skifter stil er jeg kommet til at tænke på om vores troværdighed er faldende eller stigende i takt med forholdets udvikling.
Flere af mine veninder og jeg selv kan tale med om hvordan ens kæreste er overbeskyttende og til tider kan overtage en "far" agtig rolle i forholdet. Dette kan være både sødt men også utrolig irriterende. Når de mener at man ikke kan gå alene hjem fra byen, eller når de insisterer på at overtage et husligt projekt - hvad troede de vi gjorde før dem? Bare fordi vi ikke længere er single betyder det ikke at vi har mistet vores selstændighed. Det er skønt med en stor og stærk mand som kan redde sig ud af problemerne, hjælpe til i hverdagen osv. Men de må også forstå at de kun gør og kan gøre de ting, fordi vi lader dem gøre det. Det er altså vores beslutning at overdrage noget af ansvaret, fordi vi har lyst, ikke fordi vi ikke kan selv!

Hoes Over Broes - why girlfriends will always beat the boyfriend
Som single kan man let komme til at savne en kæreste. En at holde i hånden imens man ser film, en der venter med aftensmaden når man kommer hjem, en der fortæller sig hvor sød og dejlig man er. Vi har alle flere x'er i bagagen, både xveninder og xkærester, men ser vi på vores parforhold med mændende kontra veninderne, hvem holder så længst? I starten er langt de fleste kærester opmærksomme og betænksomme, langt de fleste bliver også ved med at være det, men man kan også glemme hinanden imellem livets andre pligter, et stressende arbejde med lange arbejdstider, huslige pligter, uddannelse med mere kan tage noget af den tid hvor man skulle have sat sig ned og rigtig lyttet til sin kæreste.
Noget jeg har lagt mærke til er hvis man siger til sin kæreste at man har haft en forfærdelig dag - mens han også selvhar haft en hård dag, at svaret bliver: Det var træls skat. Men ringer man med den samme besked til sin veninde er svaret et andet: Åh baby det er jeg ked af at høre - kom og drik en kop te og fortæl mig om det.
Vi har alle været igennem et hårdt brud med en kæreste hvor veninderne har samlet sig op og gjort alting godt igen. Hvor tit har en kæreste hjulpet sig over tabet af en veninde?
På trods af at det er kæresten der altid er der fysisk, venter i sofaen når du kommer hjem, er det veninderne der altid er der når man er brug for en som virkelig er der.
Derfor - og af mange andre grunde, mener jeg den dag idag stadig, at veninderne vinder over kæresten - derfor - Hoes Over Broes !
En særlig tak til de bedste veninder i mit liv, som virkelig har båret mig igennem nogle hårde tider i mit liv: Mette, Liv, Anette og Henriette <3