Gud gav os den frie vilje, hvilket betyder at vi besider friheden til at træffe vore egne valg. Dette er imidlertidig blevet beskrevet som menneskets største forbandelse, for er vi i stand til at beherske denne frie vilje?
Med mine 21 år vil jeg nok blive beskrevet som et ungt menneske, derfor kommer mit livssyn også fra dette unge synspunkt, de "voksne" har uden tvivl også problemer men det er problemer jeg endnu ikke har oplevet.
Jeg går på universitet i Aalborg hvor jeg for nyligt sad og snakkede uddannelse og fremtid med nogle medstuderende, mange af dem 10 år ældre end mig. Jeg fortæller om mine drømme om fremtiden og hvordan jeg synes det er svært at finde ud af det hele og lave en realistisk fremtidsplan. En af dem smilede så til mig og "sagde du er jo heldigvis stadig så ung og har hele livet foran dig". Det har hun helt ret i, og det kan være det er naivt af mig, men så synes jeg heller ikke at det er lettere at være ung?
Når jeg taler med min far og brokker mig lidt over at jeg synes jeg har for meget om ørene og synes det er svært at nå det hele, griner han altid lidt og siger at jeg ellers aldrig vil have så meget tid som jeg har lige nu. Den tanke skræmmer mig, hvis jeg knap føler jeg kan følge med nu, hvor jeg har hele livet foran mig, og aldrig får så meget tid igen, hvordan skal jeg så nogensinde kunne følge med?
Med hensyn til det frie valg, føler jeg at det ofte er disse mange valg som vi står overfor hver dag som kan stresse, og der har jeg bare en ide om at det i højere grad er et ungdomsproblem, her kan jeg tage fejl men nu er det altså med ungdomsbrillerne at jeg ser verden :)
"De unge har jo så mange muligheder idag - de kan vælge og vrage" Et udsag jeg synes man ofte hører og som også er helt korrekt. Vi har utrolig mange muligheder, men har vi også redskaber til at kunne sortere i disse muligheder? Vi kan gå et utal af veje for at få en uddannelse, men hvad vil vi gerne? Hvad vil vi med vores liv? Mulighederne er utømmelige og vi får at vide at vi kan gøre præcis som vi vil. Det gør det desværre bare ikke lettere.
Vi kender problemet fra en shoppetur hvor vi står i en skobutik og har svært nok ved at vælge mellem to forskellige sko, et valg som kan være svært nok i sig selv, men bliver denne beslutning lettere af at salgsassistenten får den ide også at vise os hele den nye efterårskollektion? nej vel?! Jo flere muligheder jo sværere bliver valget.
Den ældre generation kan midsunde os vores mange muligheder, men på en mørk dag kan jeg også midsunde dem. I deres tid vidste man præcis hvordan livet ville udforme sig og de store valg kunne dengang bestå i, om der skulle serveres steg eller frikadeller til middag. Mit rebelske hjerte, mine røde strømper og min generelle trang til frihed, ville nok ikke have været tilfreds med livet dengang, men en del af mig kunne godt ønske en begrænsning i mulighederne.
Vi træffer også valg ubevidst hver eneste dag, og med ethvert valg vælger vi noget fra. Hver dag vælger vi at vi vil fortsætte det liv, vi også var igang med igår, men husker vi at spørge os selv om det valg stadig passer til den vi er idag? Vi udvikler os jo hele tiden. Er jeg stadig glad for det liv jeg valgte for lang tid siden? Og hvilke fravalg har dette ført med sig?
Jeg er måske bare en af de type piger som vil have det hele, for det kan gå mig umådeligt meget på at jeg skal opgive en ting, for at have noget andet. Hvorfor kan vi ikke både blæse og have mel i munden?
Vi har den frie vilje til at vælge, job, uddannelse, kæreste, bopæl, indretning, venner osv. osv. osv. Men presset kan også blive så stort at du finder dig selv på randen til sindsyge foran dit køleskab fordi beslutningen om cola eller fanta overrumpler dig. Når du finder dig selv i den situation kunne man godt have lyst til at ligge den frie vilje på hylden og gå tilbage til da man var 7 år og havde en far eller mor som lige præcis vidste, hvad der var det bedste for dig, og sørgede for at tingene gik som de skulle.
jeg håber ikke dette indlæg bliver tolket som en modvilje mod vores frie vilje, vi er heldige at have den, men synes også skyggesiden skal nævnes.
Med frihed kommer et stort ansvar, et ansvar der kan hænge tungt på ens skuldre.
Vi kan kun håbe på at vi indtil videre har truffet de rigtige valg, hvis vi ikke har må vi håbe at vi så har lært af det. Vi må håbe de valg vi træffer nu ruster os med en selvsikkerhed og viden til også at træffe de rigtige valg næste gang.
I bekæmpelsen af misbrugsproblemer bruger de i behandlingen med de 12 trin en filosofi, eller et motto om man vil, som jeg synes vi alle kan bruge i vores liv,
også når det kommer til presset om at skulle vælge ens sti her i livet.
Gud giv mig sindsro
til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at se forskellen.
Hvis Gud gav os den frie vilje, håber jeg han også vil forbarme sig over os og give os denne sindsro :)
