fredag den 31. december 2010

Paranoia

Darkness surrounding me
embracing me
making me blind on the outside
making me cold on the inside
a well known darkness
that makes me a stranger

He who brings the darkness
is an old friend of mine
he came to protect me
warn me about danger
keep me safe
and protect my heart
keep sure it couldn’t be broken

in stead he isolated me
the healthy suspicion we need to survive
got substituted with a suspicion toward everything
he brought a darkness so strong it makes shadows fall in the darkest night.

Last name noia, first name para
always sitting on my shoulder
whispering in my ear
"don’t trust them" "they a lien" "the will you no good" "they are using you" "you are not welcome"

He speaks louder than the voice who I hope tells the truth
still hope the truth is that people are good
but in the moment
I dare not to do anything else but obey him
so I stand alone
trust nobody
walk in the shadows
and isolates myself

grand him my self controle
let him lead the way
not because it makes me happy
but because I'm scared
to scared to take a chance

so i obay is every order
close my heart
look away
sit in the darkness
take the knife
say goodbye

but I am never alone
he holds my hand
and we walk away
into the night
me and my paranoia.

fredag den 17. december 2010

Et virvar af tanker

SKUESPIL
Vi spiller alle skuespil, har forskellige roller og masker i forskellige sammenhænge, sådan fungerer samfundet bedst. Men hvad når nu, de gode mennesker gemmer sig bag en facade som værende et dårligt menneske, for at hindre at blive såret af de onde mennesker der gemmer sig bag en facade som værende et godt menneske.
Kun de gode mennesker lukker vi ind.
Kun som et dårligt menneske slipper vi for andres forventninger.

Gemmer mig for mennesker
ruller gardinerne ned
låser døren
gemmer mig bag hættetrøje og solbriller
fængselsvagten Paranoia lukker ingen andre ind
frygt for de omkring dig
frygt for at være alene

Ser på
med tårer i øjnene
mens den højre hånd smider guldet i floden
smider fremtiden væk
mens venstre hånd krampagtigt holder om fortiden

en kniv i mit hjerte
fordi dit hjerte bløder
Hvorfor gør jeg det her?
Hvad er der sket?
hvad vil der ske?
Hvem har taget min pauseknap?
Jeg river mit hjerte ud
ligger det i en æske
kun du har fortjent det
end ikke jeg selv
pas på det mens minutterne bliver til timer
og månederne til år
jeg vil stadig have det hele
jeg vil stadig have det med dig
det gør ondt
det gør ondt
det gør ondt
det gør ondt
skær mine lemmer af og brænd mig med ilden
ingen smerte slår den i min krop når jeg ser dine tårer
Det er for meget at bede universet
men jeg gør det alligevel
må jeg gemme min nutid til fremtid?
og gemme i stedet for at smide væk?
jeg håber
jeg håber
jeg håber
jeg håber

Du vil altid have mit hjerte
men vil det være for din eller min skyld at fortælle dig det?
vil det gøre dig glad eller fortvivlet,
forhindre din vej til at komme videre
ved ikke hvad ben jeg skal stå på
dårlig samvittighed

ønsker mig tilbage til da alting var godt

I'f it's hurting you - you know that it's hurting me
and its hurting bad
the only one to blame is me
and I ask like you
WHY?