Eksistentialisme
Mennesket er i centrum. Vi vælger selv vores liv. Gennem vores valg og handlinger skaber vi vores eget liv, eksistens og identitet.
Vi vælger ikke selv de udfordringer vi møder på vores vej i livet, men vi vælger selv hvordan vi vil tackle dem. I modvind bygger nogen læhegn og andre bygger vindmøller.
I eksistentialismen er livet subjektivt og meningen med livet er en ikke konstant størrelse som er individuel og i foranderlig. Læhegn og vindmøller har samme værdi, men du står selv til ansvar for hvilket du har valgt.
Hvor du er i livet skyldes ingen andre end dig selv. Du har ingen ret til at ligge ansvaret fra dig over på familie, venner, omgivelser og miljø. Du vælger hvad sti du vil gå i livet, går du mod lyset vil skyggerne altid falde bag dig.
Det er lettere sagt end gjort at tage det fulde ansvar for mit liv, vi har alle en tendens til at ligge lidt af ansvaret over på andre. Det skal vi også have lov til, men jeg tror det er sundt at have den eksistentialistiske tankegang i baghovedet og gøre os selv bevidste om vores eget ansvar for eget liv.
Jeg vil også gerne selv ligge ansvaret for mange ting i mit liv over på andre og det kræver selvdisciplin at tage ansvaret på egne skuldre.
Jeg stresser over at have en hund som skal aktiveres og motioneres dagligt og ikke tager hensyn til jobs, skole, fester og dårligt humør der gør man helst vil ligge under dynen og gemme sig. En hund som det hovedsageligt var min daværende kæreste der bestemte vi skulle have. Men jeg valgte selv at give efter for hans ønske om at få hund, selvom jeg i bund og grund godt vidste han aldrig ville tage sig tid til den, jeg har selv valgt at beholde den i stedet for at finde et nyt hjem.
Der findes valg og konsekvenser og det er livets kerne. Valget er at det er min hund og jeg elsker den og vil beholde den, konsekvensen er at det kan give lidt stress og andre problemer. Men det er mit valg og igennem det jeg skaber min identitet.
Når jeg støder på problemer og udfordringer i mit liv, der truer min tryghed, om det så er selvforskyldt eller noget udefrakommende, er min forsvarsmekanisme eller reaktionsmønster i høj grad præget af paranoia. Ikke en forfølgelses vanvid der giver mig tanker om konspiration eller at jeg bliver forfulgt af fremmede, men en paranoia der overskygger den tillid jeg normalt har til menneskerne omkring mig. En paranoia med en stemme der fortæller at du ikke kan stole på andre, at de ikke vil dig det bedste, at de vil udnytte dig, svigte dig, er uærlige osv. En stemme der taler så højt at den ofte overdøver min normale tankegang og erfaring som fortæller at de veninder og mennesker jeg har omkring mig, fordi jeg har valgt at have dem i mit liv, at dem kan jeg altid stole på, og intet taler for at de skulle være utroværdige og have onde hensigter. Jeg har intet grundlag for min mistillid og paranoia og ofte kommer den snigende uden jeg opdager det.
Her skal jeg selv tage ansvar for at gennemtænke mine handlinger, mine tanker bag disse handlinger, jeg får et valg, du kan lytte til din paranoia eller lytte den stemme der siger at folk er gode. Det er mit valg og mine konsekvenser, hvad valget end vil blive. valget er mit, og gennem dette skaber jeg mit liv og min identitet.
Der er tusinde ting i min hjerne jeg skal have gravet frem og vendt og drejet, jeg har taget første skridt på en lang rejse ind i mit eget sind og har stadig meget at lære endnu.
Nogle dage vil jeg vælge at lade mig indhylle i det mørke der gemmer sig i mig, tro på at alle vil mig ondt, rulle gardinerne ned og gemme mig i mørket. Det gør ingenting, sådan er jeg, mine nedture er en del af den jeg er, men så længe jeg er i stand til at stå op af sengen igen, når jeg har tænkt tingene igennem og set dæmonerne i øjnene, så gør det mig ikke noget. Det kan gøre ondt og til tider føles som om det suger livet ud af kroppen på mig, men så længe jeg er bevidst om det og skille de gode fra de onde stemmer, kan jeg træffe det valg der skaber mit liv og min identitet og ansvaret er mit alene.
livet er subjektivt. Min oplevelse af verden er ikke den samme som jeres, vi lever alle i hver vores virkelighed.
Men jeg håber der i denne verden er plads til vores forskellige virkeligheder kan smelte sammen i harmoni.
Jeg er summen af mine valg og handlinger. På godt på ondt. Mine styrker og svagheder. Sådan er jeg - det er mit valg. Jeg kan kun håbe at andre vælger at der i deres liv stadig er plads til mig, på godt og ondt, men det er deres valg og deres ansvar- det der skaber deres liv og identitet.
