Rod I Livet

Til tider kommer der rod i alles liv.
Nogle mennesker virker ril altid at have rod, i større eller mindre grad.
Vi oplever det alle, små roderier og store, ofte eller sjældent.
Noget sådan rod i livet er noget vi piger deler med vores veninder, uanset hvad rodet består af, deler vi det med hinanden, vender og drejer situationen og forsøger at rydde op i det hele. Tidligere idag sad jeg netop og snakkede med min veninde om lidt forskelligt rod, vi kunne ikke lade være at grine af rodet og joke med at der var rod nok til at lave et realityshow, på et tidspunkt bliver vi enige om at vi jo ikke selv kan gøre for at vi står midt i rodet. Den konklusion har siddet fast i mit hovede resten af dagen - vi kan ikke selv gøre for det - eller kan vi? Lander vi uforskyldt midt i rodet eller skaber vi det selv?
Så snart jeg gav mig selv dette spørgsmål dukkede det næste op, hvis vi nu ikke selv var skyld i det styrer vi så ikke selv vores liv? Og hvis vi er skyld i det, hmm, ja så styrer vi vel heller ikke selv vores liv siden vi lader rodet lov at komme. Men hvem styrer det så?
I vores unge alder er det ofte kærligheden der roder, der kan komme rod når man starter et forhold, for så skal man sammen finde spillereglerne for netop dette forhold. Står man midt i et forhold opstår et rod med det evendelige " hvorfor gør han dog sådan?" eller "hvad har jeg selv gang i?" Er et forhold lige endt vil det næsten uundgåeligt også ende i rod. Dertil kommer også rod mellem veninderne, en har måske talt over sig eller glemt at overholde en aftale osv. Rod i familien er i denne moderne tid også noget kun de færreste undgår, næsten 50 % af alle ægteskaber går i stykker, og vi er generationen af skilsmisse børn - rod! Skole, arbejde og uddannelse kan skabe det eksistentielle rod, hvad vil jeg med mit liv? Hvorfor er det så hårdt? kan jeg klare det?
Der vil altid være rod, men hvor meget af det pådrager vi os selv? For at citere Anders Matthesen - "hvis vi har en hvid væg på den ene side og en sort på den anden, er det helt op til os selv hvilken væg vi kigger på". Hvis vi har rod i parforholdet kan vi jo vælge at forlade det eller se at få ryddet op. Hvis rodet skyldes at du står mellem to og skal træffe et valg som skaber rod burde vi jo selv være stærke nok til at vælge den ene fra.
Problemet er nok at vi alle har en lille skitzofren i os, kampen mellem hvad hjernen og logikken fortæller os, og hvad følelserne siger. Disse to kan være svære at forene og her møder vi rodet.

Med dette indlæg havde jeg nok håbet på at der ville dukke nogle svar op på mit eget rod, men så let er det selvfølgelig ikke, konklusionen må være at noget rod kommer uforskyldt, mens noget andet kommer snigende imens vi selv lader det vokse sig til et stort rod. Uanset hvad håber jeg at vi alle forstår at nyde de rodeløse perioder i vores liv, og ellers har nogle skønne veninder og en familie der hjælper os igennem det når først vi står i rodet.